Kære venner i Cafeen
Caféens formål er at holde eftermiddagsmøder i perioden september til maj kl. 14.30 til 16.30 på tirsdage (eller onsdage) i ulige uger.
Vi bestræber os hvert halvår på at sætte et spændende program sammen, så vi kan få nogle hyggelige timer sammen i konfirmandstuen i Allerup.
Herunder finder du programmet for foråret 2020.
Vi mødes kl. 14.30 i konfirmandstuen ved Allerup præstegård, hvor vi nyder eftermiddagskaffen. Derefter er der arrangeret foredrag, fortælling, lysbilledforevisning eller musik. Vi slutter af med en fællessang kl. 16.30.
Et par gange i sæsonen er der fællesspisning kl. 18, og der arrangeres en fælles udflugt først på sommeren.
Økonomien hviler i sig selv. Det koster 40 kroner pr. gang for kaffe og underholdning. Når der er fællesspisning er prisen kr. 70 pr. person (inkl. kaffe), og du skal selv medbringe drikkevarer. Ved cafeens ophør overdrages et eventuelt overskud til menighedsrådet.
I er altid velkomne til at tage nye gæster med.
Med venlig hilsen Kirsten, Bodil, Grethe, Esther, Erik og Hanne.
Flere oplysninger på tlf. 2448 0844.