Nedkastningspladsen ved Sanderumgaard

Udover sabotagen mod grus- og skærvefabrikken, blev tre højspændingsmaster mellem Fraugde-Kærby og Sanderumgård sprængt i luften den 28. november 1943, og der blev i foråret 1945 udført sabotage mod jernbanestrækningen omkring Vejrupgård. Det kunne meget vel være den jernbanesabotage, som forstyrrede en våbennedkastning på en af Sanderumgårds marker i april samme år. En modstandsgruppe fra Odense skulle den 12. april 1945 modtage en nedkastning fra et britisk fly. Briterne fløj to gange forgæves. Den 12. april måtte briterne vende hjem med lasten i behold, formentlig fordi de ikke fik kontakt med modtagergruppen på det aftalte sted. Dagen efter telegraferede modtagergruppen nemlig, at nedkastningspladsen var blevet kompromitteret. Telegrammet nåede dog ikke hurtigt nok frem, for om aftenen den 13. var våbenlasten igen på vej til Fyn. Men da piloterne denne gang nåede nedkastningspladsen, afbrød de selv operationen og vendte hjem. De troede, at de blev beskudt af tysk antiluftskyts, hvilket dog viste sig at være lysglimt fra ”livlig skydning” mellem jernbanesabotører og tyske soldater i forbindelse med en jernbanesabotage. Efter hændelsen begyndte Odensegruppens sabotageleder og lederen for modtagergrupperne at koordinere deres operationer mere indgående.

BILLEDE af nedkastningspladsen ved Sanderumgaard
Ifølge den odenseanske modstandsmand Erik Frandsen skulle nedkastningspladsen have været ”ved ’d’ i Sanderum G-d” på generalstabskortet.
https://historiskatlas.dk/@55.3470008,10.5340862,14z?m!54 

Efter at den tyske besættelsesmagt arresterede en stor del af de danske politibetjente i september 1944, gik størstedelen af de resterende under jorden, og flere involverede sig i modstandskampen. Nogle af gårdene i Davinde skjulte betjente, og Ejner Thorvald Andersen og Johanne Corneliussen Andersen, der boede ude ved skoven, fungerede som en slags hovedkvarter. I skoven deromkring blev våben fra nedkastninger gravet ned, og betjentene kunne gå til Nonnebo i dække af skov og sabotere jernbanestrækningen. I årene efter krigen mødtes disse betjente med deres familier hvert år den 19. september hos sognefogeden. De besøgte også Ejner og Johanne hvis patruljeruten gik her forbi. De satte udrykning på, når de nåede skovvejen, så Johanne kunne nå at sætte kaffen over.

I en video på Fraugde Allerup Davinde pastorats hjemmeside kan du blandt andet høre historien om politibetjent Mørk Aagård Jensen, som var gået under jorden, og boede på Davinde mølle under besættelsen. 
https://www.fraugdeallerupdavinde.dk/andet/dks-befrielse-75-aar/ 

Tilbage til Kend dit Davinde