Davinde i Fyns forsvar
Et sted i Davinde på en af sognets højeste punkter lå et bavnehus. Det skulle med bål signalere til Odense og de omkringliggende byer, hvis Fyn var under angreb. I Danmark kendes kun få af bavnenes eksakte placeringer, men det fremgår af kongelige bestemmelser, at der har været bavne i hele landet og ved udsatte kyster. De stod i linjer, så bålene kunne antændes som faldende dominobrikker, og endte ved et militært hovedkvarter. Fyns bavne skulle alarmere lensmanden og kaptajnen i Odense, samt Fyns bønder, der skulle møde kampklare ved deres alarmplads i landsbyen. I 1600-tallet hvor rejser foregik til fods eller med hest, og Odense ikke havde bredt sig så vidt som i dag, var turen mellem Davinde og Odense længere. Alligevel kunne Davinde fungere i købstadens og landets militære forsvar, og bandt de fynske kyster sammen med militærets hovedkvarter i Odense. I Aasum Herred hvor Davinde lå, var det herredets foged og lensmanden i Odenses ansvar, at varslingssystemet var beredt, og at bavnene var i orden. De havde pålagt nogle af beboerne omkring bavnene at passe og vedligeholde dem. Det er diskutabelt i hvor høj grad, de danske bønder vedligeholdte bavnene, og generelt hvordan de varetog deres militære pligter. Bavnen i Davinde var stablet ovenpå en udbygning af et hus, og i november 1644 styrtede den ned over to drenge fra Birkum, der blev mast, og døde som følge heraf. Drengene var myndige, og kunne være bavne-vagter, eller blot sendt ud for at vedligeholde den. På trods af bavnenes indlysende fordel synes de aldrig at have udgjort et stærkt eller vedvarende element i Danmarks forsvar, og der vides ikke mere om bavnen i Davinde.
Der var hårde straffe for bønderne, hvis de forsømte deres militære forpligtelser, hvilket står klart, da flere bønder, deriblandt Claus Christensen fra Davinde, blev anklaget af lensmanden på Odensegård i 1644. De havde ikke fulgt deres indkaldelse til militærtjeneste i Middelfart, og lensmanden krævede dem dødsdømt, og ville konfiskere deres formuer. Så strenge følger fik forsømmelsen dog ikke, for efter behandlingen af sagen blev udsat tre gange, rejstes den ikke mere. Måske mønstrede bønderne i Middelfart, eller også fik lensmanden en anden kompensation. Fra 1643-1644 var Danmark i krig med Sverige og Holland i Torstenssonfejden. Selvom der ikke var krig på Fynsk jord, var Middelfart alligevel vigtig for det danske forsvar, og for kontrollen med Lillebælt. Lensmandens stævning i maj 1644 falder sammen med, at general Anders Bille erobrede svenskernes nyopførte fæstning på Bers Odde, det senere Frederiksodde, som man nu også skulle forsvare, og begyndte at udbygge.
